Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.
Viser opslag med etiketten Udstillinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Udstillinger. Vis alle opslag

tirsdag den 21. februar 2012

Kaninuld

Det er ikke kun fra får man får uld, i kaninverdenen kan man også producere uld.
Denne uld kommer fra angorakaninen, der klippes flere gange om året.


Ud af denne uld kan både spindes og filtes.
På landsudstillingen var der fremvist en jakke i håndfiltet angorauld.


Der var også lavet en hat, der matchede jakken.




mandag den 20. februar 2012

Kaninpels

Da vi var til landsudstillingen i lørdags, så vi en stand med forskellige produkter af kaninpels.
Bl.a. var der kattelegetøj i form af tørrede øre, poter og haler, hvilket er en god måde, at udnytte så meget af dyret som muligt, når det nu må lade livet for vores skyld.
Det siges, at kattene er meget glade for disse produkter, da de er ubehandlede og derved giver dem en lille fornemmelse af, at det er et rigtigt bytte. Selv i den finest racekat bor der stadig en jæger.


Derud over var der lavet brocher, af pelsrester der var formet som fine blomster.
Disse pelsprodukter taler helt klart til den kvindelige selvforsyner ;)


Denne søde jakke, i dalmatiner look, var desværre i en børnestørrelse, så jeg kunne ikke passe den.
Så nu er det bare i gang med produktionen, der går mange skind til, før man har til en damejakke.



Læg mærke til hvor godt denne kanin matcher jakken :)



God dag til alle i blogland! 




søndag den 19. februar 2012

Kaninudstilling

Så skete det! Vi har set vores første kaninudstilling og det var oven i købet en landsudstilling.
Formålet med denne udflugt var, at blive klogere på hvordan vores fremtidige kaninavl skal være. Vi ville undersøge om det var en god ide at krydse de belgiske kæmper med en fransk vædder og om det evt kunne lade sig gøre, at fremavle nogle bredere farveperspektiver i pelsen samt stadig få et godt slagtedyr.