Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.
Viser opslag med etiketten Lam. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lam. Vis alle opslag

fredag den 13. april 2012

Lammestatus

Her får i lige en opdatering på hvordan det går med lammene her på gården
Der er kommet flere siden sidst

 Det ser ud til, at vi er selvforsynende med kød, skind og uld i 2013 også.

Jeg valgte at udnytte det gode forårsvejr vi havde igår til at tage billeder i
Så her får i en visuel status opdatering

Lammet fra langfredag, som idag er en uge gammel

To søde lam fra den 11 april

Da jeg var på fotojagt valgte dette får at lade mig opleve en lemning helt tæt på
Her bliver lammet fra igår, den 12 pril slikket helt rent

Vi venter stadig lam fra disse tre damer
 Jet tror den grå forest læmmer iløbet af de næste 48 timer.
I må alle have en god Weekend

mandag den 9. april 2012

Påskelam


Det første lam, der er født her på Birkegården, kom til verden langfredag.


Den er under et døgn gammel på billederne her, så den går ikke langt væk fra mor, på de endnu lidt ustabile ben.


Ja stor, er den ikke. Men de er nu ikke til at stå for, de kære små.

mandag den 26. marts 2012

Gotlænderskind

Vi har ventet på dette siden midt i november, hvor vi afleverede vores skind til garvning.
Nu fik vi endelig en opringning om, at vores skind var kommet hjem fra Sverige
Inden vi kom hjem skulle vi se til skindende, da vi ikke kunne vente, alt ialt havde de en rigtig fin kvalitet, hvor der kun var en enkelt der var blevet syet p.g.a. en skade og to skind der var let filtede i ulden.
Da vi ikke selv kan bruge alle skind bliver et udvalg sat til salg, se siden om Skind og uld. Priserne er fra 400 kr til 800 kr pr stk.

tirsdag den 22. november 2011

Lammerullesteg

Efter, at have set et program fra River Cottage, hvor de laver lammerullesteg, har jeg glædet mig meget, til selv at prøve.



 Ingredienser:
1 lammeslag
1 bundt persille
rosmarin
2 fed hvidløg
champignoner i skiver
smøreost med hvidløg
salt
peber
50 g. smør
olie
4 dl. rødvin
vand



Lamme slaget renses for hinder og fedt. Det smøres med osten og rulles sammen om persille, rosmarin, presset hvidløg,champignoner, salt og peber. Den samles med kødnåle, evt kan man også binde dem sammen.

En pande varmes op med olie og smør, hvor i stegen brunes.

Overhældes med rødvinen og småkoger ved svag varme i ca. 15 min. Derefter tilsættes der vand til det når halvt op på stegen. De resterende champignoner og den simre ved svar varme i 45 - 60 min.

Stegen hviler i 10 min. mens saucen koges ind og smages til.

mandag den 21. november 2011

Lammerullepølse

Så blev det tid til at jeg skulle lave min første rullepølse.

Jeg fulgte denne opskrift men lavede små ændringer.

Ingredienser:
1-1,5 kg istandgjort lammeslag
2 ½ spsk. fint salt
1 lille spsk. moscovadosukker
Et stort bundt persille (jeg fyldte min store si helt op)
2 fed hvidløg
1½-2 tsk. friskkværnet sort peber
½ spsk. salt til kogning:
ca. 150 g istandgjorte suppeurter (porre, gulerod og selleritoppe)

Fremgangsmåde:
Salt og sukker blandes og fordeles på slaget. Slaget rulles sammen og lægges i en pose i køleskabet i 1- 1½ døgn.

Slaget rystes fri for overskydende salt og sukker. Persillen gøres i stand og blendes sammen med hvidløg, meget fint. Dette fordeles ud på slaget sammen med friskkværnet peber, hvor efter den rulles sammen og bindes.


Rullepølsen kommes i en gryde, der fyldes med vand, så det dækker. Suppeurter og salt kommes ved og den koger i 1½ - 2 timer, indtil den er mør (mærk efter med en stump genstand). Rullepølsen skal nu trække i suppen i ½ time.
Dernæst kommes den over i rullepølse presseren, eller en rugbrødsform, med en rugbrødsform oven på med vand i. Rullepølsen står nu i pres i køleskabet til dagen efter.

onsdag den 9. november 2011

Lammefrikadeller

Alt det småkød, der blev efter slagtningen, blev hakket til fars i keenwood. Ud af dette lavede vi tre forskellige slags frikadeller.


Græske lammefrikadeller:
500 g lammefars
2 æg
1 dl hvedemel
1 dl mælk
1 løg, fint hakket
2 fed hvidløg, fint hakket
½ tsk. oregano
100 g feta, groft hakket

Dette røres godt sammen (farsen må meget gerne hvile i køleskabet inden de steges), formes og steges i olie på panden.


Arabiske frikadeller:
700 g. hakket lammekød eller oksekød
1 æg
150 g. løg
1 nip tørret mynte
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt spidskommen
2 tsk. stødt allehånde
6 spsk. hakket persille
3 spsk. hakket frisk koriander
1 nip chilipuvler eller cayenne
1 tsk. salt

Fremgangsmåden er de samme med disse, som de foregående.


Og sidst men  ikke mindst lavede vi Cevapcici
1 fed hvidløg
200 gram hakket lammekød
1 løg
1 spsk. olie
salt
peber

Også disse blev tilberedt som de foregående.

tirsdag den 8. november 2011

Udnyttelse af lammene

8 lam, der har gået ved moderdyrene ude på marken hele deres liv, skal også afslutte livet på den mest respektfyldte måde. Hvilket også indebærer,  at man skal udnytte så meget som muligt på det stakkels dyr der må lade livet, for at vi kan få kød på bordet.
Dette indebar også, at vi skulle prøve at lave vædderlammenes sten. Hvilket vi gjorde allerede om aftenen samme aften vi havde slagtet.

Stenen skæres i strimler, og steges på en pande med smør og krydres med salt og peber. Disse spises på rugbrød.
Kødet er meget mørt og smager af en mellemting af kylling og fisk.

Daniel spiser det gerne, men jeg må være ærlig og indrømme, at jeg ikke behøver at spise det hverdag. Det smager meget kraftigt, hvilket kræver lidt tilvænning fra min side.

Ud over vædderlammenes sten har vi også gemt tunge, hjerter og selvfølgelig lever. Det ærgre mig, dog, at vi ikke fik fat i nyrerne.