Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.

Kaniner

Vi startede kaninavlen op i foråret 2011, hvor vi købte 3 kaniner af racen Belgisk Kæmpe, med det eneste formål, at fremstille noget sundt, næringsrigt og fedtfattigt kød.


Med et års erfaring i bagagen og afstemte forventninger til kaninavlen, samt egne avler egenskaber, valgte vi i februar 2012, at sadle om i forhold til race.
Vi ville udnytte dyret bedre, når det ny alligevel skulle slagtes, derfor ville vi have nogle dyr, der havde et skind, der var mere brugbart, uden at gå for meget på kompromis, med størrelsen af slagtekroppen.



Med tre nyindkøbte kaniner af racen New Zealand Red, forventer vi, at have startskuden til en begyndende avlen på en ny kaninrace. En race der har en tættere underuld, end de beldiske kæmper og en god tilvækst i slagtekroppen.

Vi har nu fundet en garvemetode, vi føler vi kan stå indefor, så når vi slagter igen til efteråret, vil vi fortsætte denne garvning og overskydende produkter vil blive sat til salg på denne side.


Relevante links:

Danmarks kaninavlerforening



Ingen kommentarer: