Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.

mandag den 30. april 2012

Hjemmelavede hundegodbidder

Efter vi har fået Charlie, ville jeg rigtig gerne lave nogle sunde og naturlige godbidder til ham. 
På den måde ved jeg hvad der er i dem og vigtigst, så kan han lide dem. 
(De godbidder, der er kamufleret tørkost kan han ikke lokkes med) 

Tørret hjerte
De hjemmelavede hundegodbidder består udelukkende af indmad
(Man skal være opmærksom på, at det kun er som godbidder hunden får dette, da lever o.l. er meget stærkt og hunden ikke kan tåle det i større mængder. Så hvis man giver sin hund mange godbidder skal det ikke kun bestå af disse!)

Jeg har forsøgt mig med at tørre både hjerte og lever, hvor jeg skærer indmaden ud i tern på ca 1 x 1 cm.
Dernæst fordeler jeg dem i en bradepande, hvor der ikke er nogen der ligger oven på hinanden.
Herefter skal de ind i ovnen ved 50 grader i ca. 1 time, til de er tørre.
Halvejs inde i tørretiden vendes de, således de bliver tørret jævnt.

Hvis man ikke er så god til at få spist indmaden, så er dette en god måde, at få det anvendt på, da hunden virkelig sætter pris på det. 
De er så gode, at hunden frivilligt laver de kommandoer, der har udløst en af disse godbidder.

1 kommentar:

  1. Jeg har også en lidt kræsen hund, som ikke kan lokkes med hvad som helst, det kan være et lidt hårdt job nogle gange, når man ikke kan finde ud af hvad der virker. Derfor har jeg besluttet også at prøve at lave dem selv. Så tror jeg vil prøve din opskrift og se om det ikke giver pote ;)

    SvarSlet