Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.

mandag den 16. april 2012

Endelig fik jeg det

Ja det er osteriet jeg snakker om. Jeg har fået det bestilt og i dag modtog jeg det med posten. Det er dette osteri det hele handler om!
Jeg glæder mig så meget til at få det afprøvet, jeg skal bare lige skaffe mig noget mælk, fra en glad ko (Det er heldig vis ikke en umulig opgave). Men Men Men jeg skal også lige have det passet ind i en tid, hvor jeg skriver eksamens opgave og snart skal til en eksamen i Dansk, Kultur, Kommunikation og Sprog. Så det er ikke sandsynligt, at jeg kommer i gang før aller sidst i april.
Ydermere bestilte jeg også en bog omhandlende ostefremstilling og ostehistorier, så når der bliver en ledig stund kan jeg sikkert ikke lade være med at bladre i den. Måske og kun måske kan jeg ikke vente med at lave den første ost og jeg derved kan presse en ostefremstilling ind i den ellers tætpakkede kalender jeg lever efter her i den sidste halvdel af april.

Fortsæt god April til alle jer der ude, såvel aktive bloggere, som jer der bare er med på en kigger.

Send gerne jeres kommentar, det er så dejligt, når folk giver dem til kende.

3 kommentarer:

  1. Stort tillykke med osteriet, håber du får fremstillet nogle gode oste.....Og stort held og lykke med din DKK eksamen, jeg husker tydeligt min DKK eksamen, den var mundtlig, og jeg blev så ivrig og opkørt, at jeg på vej ud af eksamenslokalet overså en stol, og derfor faldt lige så lang jeg var....pinligt:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak
      Jeg håber ikke jeg falder over en stol denne gang, da jeg lavede nok pinligheder til IIS-eksamen!
      Jeg blev så forbavset over min karakter ( jeg fik 7 og jeg forventede kun lige at bestå), at jeg lige lod hovedet smutte direkte i bordet og op igen, hvorefter jeg MANGE gange bare takkede.
      Pinligt

      Slet
    2. Eksamener indenfor det pædagogiske område er åbenbart farlige;)

      Slet