Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.

lørdag den 28. juli 2012

Sneglejagten går snart ind

Så blev der igen udvidet i dyrebesætningen her på Birkegården.
Vi har desværre et stigende snegleproblem, heldigvis er den bæredygtige løsning på dette spiselig...


Sig pænt goddag til to ud af de 34 nye medlemmer af familien.
Det er det hidtil største antal dyr vi har købt hjem af en gang, heldigvis er de 30 af dem ællinger.

onsdag den 25. juli 2012

Så blev det endelig høvejr

Da vi i år har færre dyr, har vi en del græs i overskud.
Det resultere i, at der på 2/3 af vores græsmarker er blevet slået til hø.

Nu gælder det blot om at få vendt høet et par gange og så er det snart tørt i dette skønne vejr.

søndag den 15. juli 2012

C.Ullits Design


Jeg er nu blevet så fortrolig med blogger, at jeg har oprettet en side, til salg af produkter, der bliver fremstillet her på gården. Produkterne vil gå under navnet C.Ullits Design, hvor der i skrivende stunder er et rigt udvalg af smykker til fornuftige priser, enkelte tasker og hjemmesko i 100 % uld og meget mere på vej. Bl.a. vil der komme produkter lavet af kaninskind i løbet af efteråret/vinteren 2012 og ikke mindst vil der komme håndvævede kludetæpper i genbrugs materialer.


Jeg håber i syntes om det nye tiltag, der trods alt har været lang tid undervejs, det er dog først nu jeg har taget mod til mig og springe ud i det.



lørdag den 14. juli 2012

Chokolade biscotti med lavendel

Det var det Lisbet fik i værtinde gave igår.
Chokolade Biscotti med Lavendel
I den lille pose, var der gemt nogle helt fantastiske kager. Det er både første gang jeg har bagt og ikke mindst smagt denne fantastiske kaffe-kage og nu tror jeg, at jeg er blevet "forelsket". Det er hvert fald min nye ynglings kage.

fredag den 13. juli 2012

En lille værtindegave

Det er dejligt at modtage en lille ting som tak for ens forberedelse til gæster. Men det er endnu bedre at give en lille ting, når der er nogle der har været så elskværdige, at invitere en på middag.

Lisbet hun vil i aften modtage denne lille hemmelighedsfulde pose, syet i genbrugsstof, mon ikke det er noget for en skrædder?
Jeg håber hun bliver glad for den, som tak for at hun har syet et jakkesæt til manden og inviteret os på aftensmad i aften.
Se hendes hjemmeside her: ByHjort
I får ikke indholdet af se før i morgen, da Lisbeth ikke skal snydes for overraskelsen!



søndag den 8. juli 2012

En mislykket garvning på "hunde-manér"

Det var meningen, at i skulle være præsenteret for mine første færdiggarvede skind, 
hvor garve processen var vellykket.
Men, men, men... 
Da hunden havde fået sin morgenmad og han var blevet luftet,
troede jeg han var klar til at slappe af og jeg kunne rode op i køkkenet inden vi fik feriebarn.
Sådan var det tydeligvist ikke, to næsten færdig garvede skind var blevet til mange små
og de fyldte mindre, så han havde nået at spise en del af dem.
Dette er en af ulemperne ved at garve med så naturlige materialer som muligt
Det er stadig lidt for fristende for hunden.

For en god ordensskyld får i lige min fremgangs måde, 
så kan jeg selv huske den til næste gang, da den faktisk blev ret blød:

Disse skind var frosne fra sidste slagtning i efteråret, så de skulle lige tages op af fryseren og tø til næste dag.
Herefter blev de saltet med et godt lag salt, rullet sammen i avispapir og henlagt køligt i 5 dage.
Efter saltningen fjernes salten fra skindende (salten kan genbruges til næste garvning, så gem det)
Skindende blev da blødt op i lunkent vand med lidt sæbespåner i.
Nu kan hinden forsigtig skrabes af, det er bedst at trække det af, og skrabe så lidt som muligt, da kanin skind er ret tyndt og det derved bliver nemt at lave huller i.
Skindene skylles i flere hold rent koldt vand og hænges til tørre indtil det værste vand er dryppet af.
Bland nu en æggeblomme med lige så meget olie (det er nok til et helt lammeskind) og smør et tyndt lag ud på skindet.
Også her lader jeg skindende hænge og tørre lidt inden videre bearbejdning, så bliver olieblandingen ikke bare tørret af igen.
Nu arbejdes der bare med skindende så ofte som muligt, det er det der gør skindende bløde. Man kan evt. trække skindende hen over et ryglænd på en stol eller lignende så kan man lægge flere kræfter i og nemmere få det blødt.

lørdag den 7. juli 2012

Fodring af kaniner

Desværre fodre vi primært med industrifremstillede kaninpiller, hvilket er ret dyrt når man tænker på, at der er så meget godt grøntfoder lige for øjnene af os lige nu. Dette sker fordi jeg vil være sikker på, at deres kost indeholder det de har brug for og fordi jeg ikke altid føler jeg har tid til at plukke alt det lækre grønne som kaninerne elsker. (Det skal der laves om på nu!)

Efter at have læst i bogen "kaniner til husbehov" af Ann Williams, Skarv's bøger om praktisk økologi, har jeg fundet en fodringstabel over hvad der er til rådighed af grønt i løbet af året. Hvis man tilbyder kaninerne en varieret kost i gennem året, skulle de være dækket fint ind, dog vil jeg nok stadig give dem lidt piller men kun som supplement.


Her under ses fodringstabelen fra den omtalte bog. Heraf fremgår det,hvilke afgrøder man har og hvornår, hvis man vil afsætte en plads i haven til at dyrke foder.

fredag den 6. juli 2012

Kaninunger igen

28 juni kom der endnu et klud kaninunger til verden.
Her er de kun et par dage gamle
Der går en ugestid før de får øjn og begynder at komme ud af reden

De er ikke særlig store og gemmer sig inde i hånden
De er ikke nemme at tage billeder af,
da de er ret livlige