Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.
Viser opslag med etiketten Naturen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Naturen. Vis alle opslag

torsdag den 28. juni 2012

Judasører

I løbet af årets hyldeblomstsæson, har jeg lagt mærke til, at der voksede en svamp på mange hyld.
Efter nærmere undersøgelse kan jeg så konstatere, at jeg har fundet svampen "judasøre"

Denne svamp er en spisesvamp, der kan høstes hele året, de er dog nemmest at finde, når har været nedbør. 
Derfor kan jeg takke den våde forsommer, for at jeg nu har fundet denne svamp (mange af dem)

Svampen skulle være nem at tørre, så det skal da prøves. 



Vi skal ikke glemme, at det letter husholdningbudgettet en smule, når man gør sig i stand til at udnytte naturen omkring en.


Når nu jeg er kommet i gang med at tørre svampe og blomster, er det oplagt, også at tørre nogle urter.
Her blev det til lidt mynte til te og i baggrunden kan man se en ny omgang hyldeblomster til tørring.



fredag den 15. juni 2012

Wild food

I går blev der lavet en indsamling til mit køkken, den store sponsor var Den kære Natur.

Der blev samlet rosenblade, hyldeblomster og ikke mindst blev der fanget krabber ved Lundø.


Denne dejlige fangst blev fejret med eftermiddags kaffe (uden kaffe) på Café Savillas, hvor vi fik en stor kop varm chokolade og to dejlige kager. Denne dag komme bestemt til at gentage sig, da det er en fornøjelse at kunne indsamle sin egen mad på denne måde, det fås ikke mere frisk og enkelt. For mig er det en stor del af min selvforsyningsfilosofi, at jeg formår at udnytte naturens ressourcer når de er der, uden overforbrug. Dette er noget jeg arbejder på at blive klogere på, således jeg kan gøre det oftere.

Ikke mindst er det godt at slappe lidt af på en café med en skøn og hyggelig atmosfære, inden arbejdet for alvor begynder hjemme i køkkenet, hvor der blev fremstillet:

Krabber med forårssalat af radiser, forårsløg og agurk
Skaldyrssuppe
Rosengelé med solbærblade og appelsin
Hyldeblomstsaft med et strejf af solbær og roser

onsdag den 4. april 2012

Brandnældepandekager

Foråret er godt i gang, og der er flere og flere vilde urter, vi kan hente i naturen. Jeg har i noget tid haft lyst til at lave pandekager med brandnælder, denne plante skyder lystigt og det er nemt at plukke de friske skud, husk blot at tage handsker på!

Opskriften lyder således:

Indgredienser:
3 ½ dl mel
1 tsk maltsirup (el. honning)
1/4 tsk salt
1/2 tsk kardemomme
3 æg
4 dl mælk
1 stor håndfuld friske brandnælde topskud

olie til stegning

Fremgangsmåde:
Væsken blandes, hvor efter resten af ingredienserne tilsættes og blendes sammen til en jævning. Dejen stilles i køleskabet og hviler i 30 min.

Pandekagerne steges som sædvanlig.
Pandekagerne får et flot grønligt skær, der passer fint til påsken
Ud over brandnælder til pandekagerne,  plukkede jeg også nogle til at tørre, således skulle jeg kunne lave mig en hostelindrende the.
Her ligger nælderne til tørre på et klæde
I foråret vil jeg forsøge at gøre mere brug af denne vitaminbombe, bl.a. så er planen, at lave frisk brandnældepasta, brandnældesuppe og en brandnældepesto jeg er blevet anbefalet i dag.

lørdag den 17. marts 2012

Tappe tid

Så blev det endelig den helt rigtige tid på året. Træerne er klar og forbereder sig på at springe ud.
De har besluttet sig for at det er det helt rigtige tidspunkt, lige nu. De opsamler vand og næringsstoffer fra jorden og sender store mængder op til kronen og ud i alle kroge, selv de allermindste grene skal have et ordentlig skud forårs- vitaminer og mineraller.


For at få gang i tapningen, anvender vi følgende remedier:
En boremaskine med et 10 mm bor
En flaske med rent vand, til at skylle hullet rent med
En 10 l. spand godkendt til fødevarer
En tappetud med en slange
En stol eller lign. til at stille spanden på.


Man udser sig et passende træ, gerne et med en diameter på 15- 20 cm.
Man borer så et hul skråt op i træet ca. 5 cm ind.


Når du borer vil der begynde at komme saft ud af træet.
For at få renset hullet og få ren saft tappet af, er det vigtigt, at man skyller  hullet efter i rent vand.


Man sætter tappetuden ind i hullet og placere spanden neden under på en genstand, der holder spanden fra jorden.


Efter de første 6 timer vi havde tappet i går, fik vi denne liter klar saft.


O.B.S.!
Tap ikke på det samme træ i mere end et par dage.
Vær omhyggelig med at lukke tappe hulet igen, ellers risikere man at træet forbløder.
Der være min. 2 år i mellem man tapper fra det samme træ.
Anvend altid et nyt tappe hul, genbrug aldrig nogle gamle.

lørdag den 7. januar 2012

En dejlig vinter morgen

Her kommer der en lille billedserie fra en dejlig vintermorgen her ude i det midtjyske.
Udsigten fra morgenbordet, den nyder vi dagligt.

Specielt denne morgen, hvor solen er på vej op ude i horisonten

Solen bliver fanget i mellem de store træer

En ukendt plante der har fået tidlige forårsfornemmelser

Hestene nyder også at komme ud i dette flotte vejr

En LILLE rosenkål der ikke fik nok gødning i sommers, dog pynter den alligevel 

Vores dejlige hankat, der var på gården før os
Her ude på landet nyder vi naturen og dyrene i denne, hver dag. Vi gør en dyd ud af, at vælge på dennes præmisser, så vidt det er os muligt. Vi har pligt til at passe på den, da naturen ikke kan forsørge os uden vi tager os af den og behandler den med respekt.
Lad os udbringe et leve for naturen og dens evne til at glæde os i det daglige.

onsdag den 4. januar 2012

Havtorn i æbleskiver, som sirup og i is.

Endelig kom jeg med på "Havtornebølgen", den 25. dec. 2011 var vi en tur ude ved Vesterhavet, hvor vi fandt mange, rigtig mange stikkende buske med små orange bær på. Ja, vi fandt en hel vej fyldt med dem. Desværre havde jeg ikke kammeraet med denne dag, da det var et syn, at se os kaste os ind i de stikkende buske, for at få grene med de flotte bær. Vi klippede grenene af, kom dem i fryseposer, så de var klar til en tur i fryseren med det samme vi kom hjem. Dette gør vi, for at de skal være nemmere at plukke bærerne af grenene, da bærrene ellers springer meget nemt og så får man saft alle andre steder, end i skålen.
Her er havtornen plukket og klar til brug
Æbleskiver
Da jeg lige havde fået en æbleskivepande i julegave, skulle der selvfølgelig eksperimenteres med havtorn i æbleskiver, hvilket blev en favorit over den klassiske med citron.
Opskriften er lavet med udgangspunkt i opskriften Æbleskiver fra "God mad - let at lave" fra 1982.

Ingredienser:
4 dl mel
2 - 3 dl havtorn
1/2 tsk. natron
1 spsk. honning
1/4 tsk. salt
1 spsk. vaniljesukker
4 dl kærnemælk
3 æg
smør til stegning.

Fremgangsmåde:
Alle ingredienser piskes til en tyk jævning og gives en hurtig tur med stavblenderen, så der ikke er nogle hele bær. Dejen skal hvile i min. ½ time.
Æbleskivepanden varmes op og dejen hældes på en kande. Der kommes ca en tsk. smør i hvert hul på æbleskivepanden, når dette er smeltet, hældes der dej i så det næsten hylder hullerne op. Æbleskiverne steges ved jævn varme og vænnes ofte, så de bliver bagt lige.
Æbleskiverne drysses med flormelis og spises med hybenmarmelade.

Desværre har jeg ingen billeder af det færdige resultat, da æbleskiverne ikke var særlig fotogene denne dag og ret hurtigt blev spist.


Havtornesirup på fine flasker
Sirup
Siruppen er meget simpel at lave og kræver kun få ingredienser.
Du skal bruge bær og sukker (rimelige meget)

Bærrene koges op og blendes. Derefter sies saften og der tilsættes sukker indtil siruppen smager godt og kog den så ind til den får en passende konsistens. Når siruppen er perfekt hælder du den på skoldede glas.

Der skal ret meget sukker til disse syrlige bær, så vær påpasselig med hvor meget du koger det ind og hvilke glas du hælder dem på. Eksempelvis er det ikke særlig smart at hælde dem på glas som mine, da det næsten ikke kan komme ud igen når det bliver koldt. Alternativt kan man komme glassene ind i mikrobølge ovnen i få sekunder, det kræver kun at glassene er lave nok til at de kan gå der ind.


Desserten nytårsaften
IS
Når vi laver is herhjemme tager vi som oftest udgangspunkt i Max's opskrift på vanilje is. Jeg syntes den er meget god og svær at lave forkert.
Til denne is laver jeg Max's vanilje creme blot uden vaniljen, når den så er kølet ned, smager jeg den til med siruppen.

Siruppen bliver rørt i cremen
Velbekomme
Så er der et par desserter at vælge imellem, de smager skønt og så er det rart at kunne bruge noget fra den vilde natur.

søndag den 9. oktober 2011

Pindsvinevennerne

En dag, da jeg var på foderundte så jeg et lille brunt og stikkende dyr. I første omgang blev jeg glad, da de er gode, at have i haven. Men Jeg havde observeret noget afføring inde ved kattene, som var helt sort og tyndt, så jeg valgte, at undersøge sagen nærmere.

Inde på pinsvinevennernes hjemmeside fandt jeg mange gode oplysninger, bl.a. fandt jeg ud af, at de sandsynligvis er syge, hvis de er ude i dagslys. Så jeg kontaktede formanden i foreningen og kom derfra i kontakt, med den plejer, der var tættest på mig, hvilket vil sige ca. 100 km fra min adresse. Så der mangler frivillige plejere i Jylland. Nå, om ikke andet, så er dyret fredet og man har pligt til at hjælpe det. derfor valgte vi, at mødes på halvvejen, så pindsvinet kunne få noget hjælp.

Vores lille pindsvin bliver nu passet af Inge Høj, hvor TV midt-vest var ude at filme den 6. november 2010, for MOKKA, der sender programmet Naturkalenderen, plejestationen bliver vist 7.48 min inde i udsendelsen.