Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.

mandag den 30. april 2012

Hjemmelavede hundegodbidder

Efter vi har fået Charlie, ville jeg rigtig gerne lave nogle sunde og naturlige godbidder til ham. 
På den måde ved jeg hvad der er i dem og vigtigst, så kan han lide dem. 
(De godbidder, der er kamufleret tørkost kan han ikke lokkes med) 

Tørret hjerte
De hjemmelavede hundegodbidder består udelukkende af indmad
(Man skal være opmærksom på, at det kun er som godbidder hunden får dette, da lever o.l. er meget stærkt og hunden ikke kan tåle det i større mængder. Så hvis man giver sin hund mange godbidder skal det ikke kun bestå af disse!)

Jeg har forsøgt mig med at tørre både hjerte og lever, hvor jeg skærer indmaden ud i tern på ca 1 x 1 cm.
Dernæst fordeler jeg dem i en bradepande, hvor der ikke er nogen der ligger oven på hinanden.
Herefter skal de ind i ovnen ved 50 grader i ca. 1 time, til de er tørre.
Halvejs inde i tørretiden vendes de, således de bliver tørret jævnt.

Hvis man ikke er så god til at få spist indmaden, så er dette en god måde, at få det anvendt på, da hunden virkelig sætter pris på det. 
De er så gode, at hunden frivilligt laver de kommandoer, der har udløst en af disse godbidder.

søndag den 29. april 2012

En høne på æg

En af de små sorte dværghøns blev skruk af alle de æg, de nye høns producere.
Som bekendt kan dværghøns ikke se en stak æg uden at blive skruk.
Derfor fik hun lov til at beholde dagens æg og fik reden med ind i et tomt kaninbur, så hun ikke bliver forstyrret de næste 21dage.

De 21 dage er gået den 12 maj, så der håber vi der kommer kyllinger

Undskyld den dårlige kvalitet


tirsdag den 24. april 2012

Hund på gården

Så er der kommet hund på gården.


En flot Golden retriver han på 3,5 år


Der er fuld af energi og gerne vil lege


Det er en hund, der nu har fundet sine sidste ejere.

fredag den 20. april 2012

En lang dag med ost

Ja, det var ikke længe jeg kunne vente med at få gang i osteriet ;-)
En hel dag skulle der til, hvor jeg ikke rigtig lavede andet.
Det startede i bund og grund allerede om eftermiddagen inden selve ostedagen, hvor vi var på gårdbesøg, for at skaffe os noget stalddørsmælk, af god kvalitet.
Denne mælk blev samme aften lavpasteuriseret, ved at varme mælken langsomt op til 65 grader.

Her bliver den koaguleret mælk skåret i tern

På selve ostedagen, var vi lidt modige, for vi valgte at starte ud med, at lave en halvfast ost, af havarti typen. Hvis dette lykedes for os, vil det veje tungt i vægtskålen, for at erhverve os en ko i fremtiden.

OBS! Husk at hælde vallen fra inden du vender osten i bakken :-)
 Harvati osten skal lagres i 4-6 uger, så der går lidt tid inden vi kan få en smagsprøve, og meget kan nå at gå galt inden vi står med det færdige produkt.

Når man har lavet ost, af 10 l. mælk, har man rigtig meget valle tilovers, denne indeholder stadig meget næring, derfor stræber vi efter at anvende så meget af det som muligt.
Derfor kommer der ofte en brødbagningsdag efter en ostedag. Vi gjorde en fordej klar til to rugbrød, samt en bolledej, der skulle koldhæve.

Ud over brød, kan man producere ost af vallen, her er det muligt at lave en Norsk myse ost, eller en Italiensk Ricotta. Vi gik efter Ricottaen, da den ikke tager ret lang tid at lave.

Ricottaen bliver smuldret og gjort klar til, at der kan tilføres smag.
Da ricottaen var færdig, valgte vi at tilføre friske hakkede urter til osten, hvilket italienerne sikkert ikke syntes om. Dog syntes vi det blev ret godt og taler lige til at skulle være fyldt totilini.
  
Urterne hakkes meget fint
 Vi plukkede frisk løgkarse og hakkede det meget fint sammen med lidt hvidløg.
Det blev blandet sammen med osten lidt af gangen, så det blev til mange smagsprøver inden vi var helt tilfredse.

Den færdige ricotta med løgkarse og hvidløg

Denne udgave af ricottaen, syntes vi rigtig godt om på hjemmebagte boller, med en skive frisk tomat.

Da vi var i gang med at hakke urter, lavede vi et forsøg på vores første pesto. Det blev heller ikke dårligt, men der mangler stadig lidt tilpasning af opskriften, så det får i en anden gang.

mandag den 16. april 2012

Endelig fik jeg det

Ja det er osteriet jeg snakker om. Jeg har fået det bestilt og i dag modtog jeg det med posten. Det er dette osteri det hele handler om!
Jeg glæder mig så meget til at få det afprøvet, jeg skal bare lige skaffe mig noget mælk, fra en glad ko (Det er heldig vis ikke en umulig opgave). Men Men Men jeg skal også lige have det passet ind i en tid, hvor jeg skriver eksamens opgave og snart skal til en eksamen i Dansk, Kultur, Kommunikation og Sprog. Så det er ikke sandsynligt, at jeg kommer i gang før aller sidst i april.
Ydermere bestilte jeg også en bog omhandlende ostefremstilling og ostehistorier, så når der bliver en ledig stund kan jeg sikkert ikke lade være med at bladre i den. Måske og kun måske kan jeg ikke vente med at lave den første ost og jeg derved kan presse en ostefremstilling ind i den ellers tætpakkede kalender jeg lever efter her i den sidste halvdel af april.

Fortsæt god April til alle jer der ude, såvel aktive bloggere, som jer der bare er med på en kigger.

Send gerne jeres kommentar, det er så dejligt, når folk giver dem til kende.

fredag den 13. april 2012

Lammestatus

Her får i lige en opdatering på hvordan det går med lammene her på gården
Der er kommet flere siden sidst

 Det ser ud til, at vi er selvforsynende med kød, skind og uld i 2013 også.

Jeg valgte at udnytte det gode forårsvejr vi havde igår til at tage billeder i
Så her får i en visuel status opdatering

Lammet fra langfredag, som idag er en uge gammel

To søde lam fra den 11 april

Da jeg var på fotojagt valgte dette får at lade mig opleve en lemning helt tæt på
Her bliver lammet fra igår, den 12 pril slikket helt rent

Vi venter stadig lam fra disse tre damer
 Jet tror den grå forest læmmer iløbet af de næste 48 timer.
I må alle have en god Weekend

tirsdag den 10. april 2012

Høns på gården, igen.

Sidste år havde vi høns her på gården, men de blev desværre syge, så vi så ikke anden mulighed, end at slagte dem og starte på en frisk til foråret.


Nu blev det forår, hønsehuset fik en forårsrengøring og der flyttede en hane og to dverghøns ind.


Vi fik mulighed for, at erhverve os nogle skrabehøns, der havde udtjent deres værnepligt i industrien.


Her har de dog stadig en chance, og forhåbentlig får de også nogle flere fjer.

mandag den 9. april 2012

Påskelam


Det første lam, der er født her på Birkegården, kom til verden langfredag.


Den er under et døgn gammel på billederne her, så den går ikke langt væk fra mor, på de endnu lidt ustabile ben.


Ja stor, er den ikke. Men de er nu ikke til at stå for, de kære små.

onsdag den 4. april 2012

Brandnældepandekager

Foråret er godt i gang, og der er flere og flere vilde urter, vi kan hente i naturen. Jeg har i noget tid haft lyst til at lave pandekager med brandnælder, denne plante skyder lystigt og det er nemt at plukke de friske skud, husk blot at tage handsker på!

Opskriften lyder således:

Indgredienser:
3 ½ dl mel
1 tsk maltsirup (el. honning)
1/4 tsk salt
1/2 tsk kardemomme
3 æg
4 dl mælk
1 stor håndfuld friske brandnælde topskud

olie til stegning

Fremgangsmåde:
Væsken blandes, hvor efter resten af ingredienserne tilsættes og blendes sammen til en jævning. Dejen stilles i køleskabet og hviler i 30 min.

Pandekagerne steges som sædvanlig.
Pandekagerne får et flot grønligt skær, der passer fint til påsken
Ud over brandnælder til pandekagerne,  plukkede jeg også nogle til at tørre, således skulle jeg kunne lave mig en hostelindrende the.
Her ligger nælderne til tørre på et klæde
I foråret vil jeg forsøge at gøre mere brug af denne vitaminbombe, bl.a. så er planen, at lave frisk brandnældepasta, brandnældesuppe og en brandnældepesto jeg er blevet anbefalet i dag.