Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.
Viser opslag med etiketten Brandnælde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brandnælde. Vis alle opslag

lørdag den 5. maj 2012

Fårefrikadeller m. brændnælder

Da vi fornyligt har slagtet at får, fik vi en del fars i fryseren.
En af de første rette blev disse meget lækre fårefrikadeller m. brændnælder.
Jeg er blevet meget glad for brændnælder i maden, de giver et godt og naturligt vitamin tilskud til kosten.

For at kunne gentage en succes skrev jeg ned, hvad jeg kom i farsen:
500g fårefars
1/2 l. brændnælder
2 skalotteløg
1 æg
3 fed hvidløg
2 tsk vindrue gelé
(en anden gelé kan også anvendes)
ca. 1/2 dl mælk
ca. 1/2 dl grahamsmel
salt
peber

Det hele røres som en almindelige frikadellefars og steges i lidt olie.


onsdag den 4. april 2012

Brandnældepandekager

Foråret er godt i gang, og der er flere og flere vilde urter, vi kan hente i naturen. Jeg har i noget tid haft lyst til at lave pandekager med brandnælder, denne plante skyder lystigt og det er nemt at plukke de friske skud, husk blot at tage handsker på!

Opskriften lyder således:

Indgredienser:
3 ½ dl mel
1 tsk maltsirup (el. honning)
1/4 tsk salt
1/2 tsk kardemomme
3 æg
4 dl mælk
1 stor håndfuld friske brandnælde topskud

olie til stegning

Fremgangsmåde:
Væsken blandes, hvor efter resten af ingredienserne tilsættes og blendes sammen til en jævning. Dejen stilles i køleskabet og hviler i 30 min.

Pandekagerne steges som sædvanlig.
Pandekagerne får et flot grønligt skær, der passer fint til påsken
Ud over brandnælder til pandekagerne,  plukkede jeg også nogle til at tørre, således skulle jeg kunne lave mig en hostelindrende the.
Her ligger nælderne til tørre på et klæde
I foråret vil jeg forsøge at gøre mere brug af denne vitaminbombe, bl.a. så er planen, at lave frisk brandnældepasta, brandnældesuppe og en brandnældepesto jeg er blevet anbefalet i dag.