Det var meningen, at i skulle være præsenteret for mine første færdiggarvede skind,
hvor garve processen var vellykket.
Men, men, men...
Da hunden havde fået sin morgenmad og han var blevet luftet,
troede jeg han var klar til at slappe af og jeg kunne rode op i køkkenet inden vi fik feriebarn.
Sådan var det tydeligvist ikke, to næsten færdig garvede skind var blevet til mange små
og de fyldte mindre, så han havde nået at spise en del af dem.
Dette er en af ulemperne ved at garve med så naturlige materialer som muligt
Det er stadig lidt for fristende for hunden.
For en god ordensskyld får i lige min fremgangs måde,
så kan jeg selv huske den til næste gang, da den faktisk blev ret blød:
Disse skind var frosne fra sidste slagtning i efteråret, så de skulle lige tages op af fryseren og tø til næste dag.
Herefter blev de saltet med et godt lag salt, rullet sammen i avispapir og henlagt køligt i 5 dage.
Efter saltningen fjernes salten fra skindende (salten kan genbruges til næste garvning, så gem det)
Skindende blev da blødt op i lunkent vand med lidt sæbespåner i.
Nu kan hinden forsigtig skrabes af, det er bedst at trække det af, og skrabe så lidt som muligt, da kanin skind er ret tyndt og det derved bliver nemt at lave huller i.
Skindene skylles i flere hold rent koldt vand og hænges til tørre indtil det værste vand er dryppet af.
Bland nu en æggeblomme med lige så meget olie (det er nok til et helt lammeskind) og smør et tyndt lag ud på skindet.
Også her lader jeg skindende hænge og tørre lidt inden videre bearbejdning, så bliver olieblandingen ikke bare tørret af igen.
Nu arbejdes der bare med skindende så ofte som muligt, det er det der gør skindende bløde. Man kan evt. trække skindende hen over et ryglænd på en stol eller lignende så kan man lægge flere kræfter i og nemmere få det blødt.
