En mislykket garvning på "hunde-manér"

Det var meningen, at i skulle være præsenteret for mine første færdiggarvede skind, 

hvor garve processen var vellykket.

Men, men, men... 

Da hunden havde fået sin morgenmad og han var blevet luftet,

troede jeg han var klar til at slappe af og jeg kunne rode op i køkkenet inden vi fik feriebarn.

Sådan var det tydeligvist ikke, to næsten færdig garvede skind var blevet til mange små

og de fyldte mindre, så han havde nået at spise en del af dem.

Dette er en af ulemperne ved at garve med så naturlige materialer som muligt

Det er stadig lidt for fristende for hunden.

For en god ordensskyld får i lige min fremgangs måde, 

så kan jeg selv huske den til næste gang, da den faktisk blev ret blød:

Disse skind var frosne fra sidste slagtning i efteråret, så de skulle lige tages op af fryseren og tø til næste dag.

Herefter blev de saltet med et godt lag salt, rullet sammen i avispapir og henlagt køligt i 5 dage.

Efter saltningen fjernes salten fra skindende (salten kan genbruges til næste garvning, så gem det)

Skindende blev da blødt op i lunkent vand med lidt sæbespåner i.

Nu kan hinden forsigtig skrabes af, det er bedst at trække det af, og skrabe så lidt som muligt, da kanin skind er ret tyndt og det derved bliver nemt at lave huller i.

Skindene skylles i flere hold rent koldt vand og hænges til tørre indtil det værste vand er dryppet af.

Bland nu en æggeblomme med lige så meget olie (det er nok til et helt lammeskind) og smør et tyndt lag ud på skindet.

Også her lader jeg skindende hænge og tørre lidt inden videre bearbejdning, så bliver olieblandingen ikke bare tørret af igen.

Nu arbejdes der bare med skindende så ofte som muligt, det er det der gør skindende bløde. Man kan evt. trække skindende hen over et ryglænd på en stol eller lignende så kan man lægge flere kræfter i og nemmere få det blødt.

Gotlænderskind

Vi har ventet på dette siden midt i november, hvor vi afleverede vores skind til garvning.

Nu fik vi endelig en opringning om, at vores skind var kommet hjem fra Sverige

Inden vi kom hjem skulle vi se til skindende, da vi ikke kunne vente, alt ialt havde de en rigtig fin kvalitet, hvor der kun var en enkelt der var blevet syet p.g.a. en skade og to skind der var let filtede i ulden.

Da vi ikke selv kan bruge alle skind bliver et udvalg sat til salg, se siden om Skind og uld. Priserne er fra 400 kr til 800 kr pr stk.

Kaninpels

Da vi var til landsudstillingen i lørdags, så vi en stand med forskellige produkter af kaninpels.

Bl.a. var der kattelegetøj i form af tørrede øre, poter og haler, hvilket er en god måde, at udnytte så meget af dyret som muligt, når det nu må lade livet for vores skyld.

Det siges, at kattene er meget glade for disse produkter, da de er ubehandlede og derved giver dem en lille fornemmelse af, at det er et rigtigt bytte. Selv i den finest racekat bor der stadig en jæger.

Derud over var der lavet brocher, af pelsrester der var formet som fine blomster.

Disse pelsprodukter taler helt klart til den kvindelige selvforsyner ;)

Denne søde jakke, i dalmatiner look, var desværre i en børnestørrelse, så jeg kunne ikke passe den.

Så nu er det bare i gang med produktionen, der går mange skind til, før man har til en damejakke.

Læg mærke til hvor godt denne kanin matcher jakken :)

God dag til alle i blogland! 

Kaninudstilling

Så skete det! Vi har set vores første kaninudstilling og det var oven i købet en landsudstilling.

Formålet med denne udflugt var, at blive klogere på hvordan vores fremtidige kaninavl skal være. Vi ville undersøge om det var en god ide at krydse de belgiske kæmper med en fransk vædder og om det evt kunne lade sig gøre, at fremavle nogle bredere farveperspektiver i pelsen samt stadig få et godt slagtedyr.

Black Tan

Vi kender en flink kaninavler, han avler Black Tan til udstilling og avl. Hans kone vil ikke spise deres egne dyr, så dem han ikke selv kan bruge eller sælge får vi. De har en meget smuk sort og orange pels, så selvfølgelig skal skindende garves.

Her ses to Black Tan, de er lidt skræmte, da de her på billedet lige er ankommet.

I går oprandt dagen, hvor de skulle slagtes, de blev ved med at springe over buret, så vi ville ikke vente længere, til trods for, at pelsen er mere fast i efteråret. Vi var meget spændt på hvordan vi havde det med aflivningen, da det var meget svært sidste gang, men denne gang havde vi ikke haft dem som kælekanin inden og vi var fast besluttet på, at de før eller siden skulle slagtes. Det er aldrig en rar følelse, at skulle tage et liv, men det var lidt nemmere denne gang.

Jeg har ladet mig inspirere lidt af Didde, så jeg har vejet kaninerne før og efter slagt.

Black Tan voksen avlshun: 3kg
Pelset og renset:  ca. 1,5 kg
Slagtesvind: 50 %
Forben, bagben og rygstykker: 0,926 kg

Black Tan 6 mdr: 2 kg
Pelset og renset: 1,3 kg (Den er vejet ude til 1 kg, men da jeg kom ind vejede jeg den på køkkenvægten til 1,309 kg)
Slagtesvind: 35 %
Forben, bagben og rygstykker: 0,756 kg

Black Tan 6 mdr: 2 kg
Pelset og renset: ca 1 kg
Slagte svind 50 %
Lår og ryg: 0,555 kg

Næste gang vi slagter vil jeg veje de mindre dyr, så som kaniner og kyllinger på en mere præcis vægt, da det har meget at sige, om slagtesvindet er 35% eller 50 %

Desværre fældede kaninerne, så sandsynligheden for en rigtig god pels er ikke så stor. Det var jeg klar over inden vi slagtede, da jeg har læst mig til, at pelsen er mest fast om efteråret, så der sider hårene bedre fast. Til trods for dette, har jeg alligevel saltet skindende til senere garvning, så jeg kan øve mig på dem.

De nye beboere!

Så kom de endelig :) I søndags, føltes dagen lang, til trods for, at der var så meget der skulle gøres klar inden de 17 nye beboere skulle ankomme først på eftermiddagen. De sidste 14 dage har stået på opsætning mere end 1000 m hegn, så vi har arbejdet på højtryk, for at blive klar.

De store hjørnepæle blev gravet ned, med håndkraft.

 

1 vædder, 8 får og 8 lam af racen Gotlandske pelsfår ankom kl. 14. Så nu er vi blevet fåreavlere og selvforsyndende i lammekød, uld og skind. Det bliver et godt supplement til kaninkød og skind, samt æg og kyllingekød.

De nysgerrige tilflyttere følger meget med i hvad vi laver.

Da fårene ankom var der kun lige blevet lukket for hegnet, der manglede stadigvæk strøm vand og et hus til dem. Strøm og vand blev hurtigt klaret, men det var begyndt at regne, så vi var ved, at være gennemblødte inden vi fik deres hus bukseret ind til dem. Det var lidt af en opgave, at få huset ind på folden, så i skal ikke snydes for et par billeder.

Den lille IH'er var spændt godt for.

Det var ikke så nemt, at få flyttet det store hus.

Det nye hus er placeret og fårene skal lige have lidt tid, til at se det an.