Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.

mandag den 26. marts 2012

Gotlænderskind

Vi har ventet på dette siden midt i november, hvor vi afleverede vores skind til garvning.
Nu fik vi endelig en opringning om, at vores skind var kommet hjem fra Sverige
Inden vi kom hjem skulle vi se til skindende, da vi ikke kunne vente, alt ialt havde de en rigtig fin kvalitet, hvor der kun var en enkelt der var blevet syet p.g.a. en skade og to skind der var let filtede i ulden.
Da vi ikke selv kan bruge alle skind bliver et udvalg sat til salg, se siden om Skind og uld. Priserne er fra 400 kr til 800 kr pr stk.

lørdag den 17. marts 2012

Tappe tid

Så blev det endelig den helt rigtige tid på året. Træerne er klar og forbereder sig på at springe ud.
De har besluttet sig for at det er det helt rigtige tidspunkt, lige nu. De opsamler vand og næringsstoffer fra jorden og sender store mængder op til kronen og ud i alle kroge, selv de allermindste grene skal have et ordentlig skud forårs- vitaminer og mineraller.


For at få gang i tapningen, anvender vi følgende remedier:
En boremaskine med et 10 mm bor
En flaske med rent vand, til at skylle hullet rent med
En 10 l. spand godkendt til fødevarer
En tappetud med en slange
En stol eller lign. til at stille spanden på.


Man udser sig et passende træ, gerne et med en diameter på 15- 20 cm.
Man borer så et hul skråt op i træet ca. 5 cm ind.


Når du borer vil der begynde at komme saft ud af træet.
For at få renset hullet og få ren saft tappet af, er det vigtigt, at man skyller  hullet efter i rent vand.


Man sætter tappetuden ind i hullet og placere spanden neden under på en genstand, der holder spanden fra jorden.


Efter de første 6 timer vi havde tappet i går, fik vi denne liter klar saft.


O.B.S.!
Tap ikke på det samme træ i mere end et par dage.
Vær omhyggelig med at lukke tappe hulet igen, ellers risikere man at træet forbløder.
Der være min. 2 år i mellem man tapper fra det samme træ.
Anvend altid et nyt tappe hul, genbrug aldrig nogle gamle.

mandag den 5. marts 2012

Lidt gravearbejde i haven

Jorden er tøet op og vi har tid til, at starte lidt gravearbejde.


På billedet ovenover kan man se de to rækker med buske, der står foran træerne. 
Disse skal graves op, således der bliver plads til højbede. 
Højbedene skal tilplantes med krydderurter og flerårige grøntsager.


Her i løbet af vinteren har vi fået fældet en stor del træer.
Denne weekend blev der så lidt tid til, at får gravet nogle buske op.


Dog var der flere buske, end hvad armene kunne klare, så vi tog det lidt større maskineri i brug.


Efter alle buskene er blevet gravet op,er de blevet plantet et andet sted på ejendommen.
Dette får i billeder af, når vi gør status på hvor mange af dem der overlevede flytningen.

Nu er det næste skridt, at få rettet jorden af og sat nogle højbede.

fredag den 2. marts 2012

Kanin ungerne

Til trods for, at vi har fået nye kaniner, har vi stadig en avlshun, af racen Belgisk Kæmpe. Lige nu går hun med 4 meget aktive unger. De er ved at have en størrelse, hvor de er meget søde og charmerende.

I får lige en lille billedserie af ungerne, til trods for at de var lidt svære at fange:

Her er der da i det mindste en, der ikke løber ud af billedet

Her ser vi den største unge der er i kuldet

Det er ikke i mange minutter hunnen har ro fra de små

Her fangede vi hele banden på foto

Her kan vi tydeligt se hvor hurtige de små kan løbe allerede.

torsdag den 1. marts 2012

Nye kaniner

Igår blev vi de stolte ejere af 3 stk. New Zealand Red kaniner. Vi valgte, at starte avl op på en ny kaninrace, da de Belgiske Kæmper ikke kunne give os den kvalitet i pels, som vi ønskede.

De nye beboere er ikke helt trygge ved de nye omgivelser, men jeg måtte lige tage nogle billeder, så jeg kunne dele nyheden med jer i blogland.

Dette er vores nye avlshan, fra august 2011.

Dette er den ene avlshun, hun er fra september 2011

Dette er vores anden avlshun, hun er fra august 2011