Velkommen til en blog om Birkegården, hvor hverdagen er præget af interessen for det simple liv, selvforsyning, håndarbejde og madlavning.

mandag den 13. august 2012

Yoghurt i en ulden spand

Den største udfordring ved selv at lave yoghurt, er at holde mælken ved 40 grader i 12 timer efter kulturen er tilsat. Der er mange mulige løsninger på dette problem, bl.a. blev der før i tiden brugt en såkaldt høkasse, som der blot var en kasse med hø i, således isolere høet omkring yoghurten. Man kan også bygge en kasse med en 15 W pære i, der derved skaber noget varme. Da vi gerne vil nedsætte vores elforbrug lyder ideen om en tændt elpære i 12 timer ikke særligt tiltalende, derfor gjorde vi brug af noget af alt den uld vi har klippet af fårene, hvilket er et fremragende isoleringsmateriale og med en spand til at have det i, havde jeg nu en uldenspand til yoghurt produktionen.


Yoghurtfremstillingen skal i ikke snydes for. Det er skønt at kunne tilføje endnu en ting til listen over produkter man selv kan fremstille og derved selv kan styre indholdet/tilsætningsstofferne.
Man skal bruge 1 l mælk (vi brugte stalddørsmælk, eftersigende skulle man også kunne bruge dybfrossen mælk) og 1 spsk yoghurtkultur, dette kan blot være en økologisk yoghurt eller din egen hjemmeproducerede.
Mælken skal have et opkog, hvorefter man lader den nedkøle til 43 grader. Ved denne temperatur tilsættes kulturen, der røres meget grundigt ud i mælken. Låget sættes på og yoghurten kommes i den uldnespand hvor den står godt isoleret i 12 timer, hvorefter den skal nedkøles og færdigmodnes i køleskabet.


God arbejdslyst til jer alle

3 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig nem måde at få flere hjemmelavede ting på bordet. Hvem der bare havde en ko ... Mon man også kan bruge øko-mælk fra supermarkedet? Eller må det ikke være pasteuriseret?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Uglemor du kan godt bruge øko-mælk fra supermarkedet, det skader ikke det er pasteuriseret, da vi stort set altid gør det med stalddørsmælken, for at være på den sikre side. Hver gang jeg laver noget med mælk, drømmer jeg også om at have min egen Jersey ko, men det kræver en del tid at have en malkeko, så det må vente lidt.

      Slet
  2. Høkassen findes skam stadig, nu i mere brugbart design.
    Se www.høkassen.dk

    SvarSlet