Jeg ved godt dette er et noget forsinket indlæg, men bedre sent end aldrig.
Den første weekend i september er der hvert år økologiske høstmarked på nogle økologiske gårde i hele landet.
Egentlig har vi meget travlt med ombygning af en gammel stald for tiden og jeg har haft meget travlt med pædagogstudiet, så tiden var ikke lige til det. Dog fandt vi Urbakgård, hvor de havde Ungarnske Uldgrise, det blev grunden til, at vi hev et par timer ud af kalenderen og kørte til høstmarked alligevel. (Desværre glemte vi at få kammeraet med, så billederne er kun i mobilkvalitet, Sorry!)
Jeg skylder at fortælle hvorfor denne mærkelige gris blev skyld i, at vi forlod ombygningen og tog en times kørsel til en økologisk gård med kvæg og tre grise.
Det hele starter i en drøm om selvforsyning på en lille ejendom i Midtjylland, hvor dyreholdet bliver vægtet meget højt, både til produktion af fødevarer, men ikke mindst skal dyrenes egenskaber udnyttes til at forbedre jordforholdende og bekæmpe skadedyr og ukrudt.
På samme vis, som vi har moskusænder til at bekæmpe dræbersnegle, ønsker vi os grise til at bekæmpe senegræs og vende jorden. Vi forsøger at finde frem til den race der passer bedst ind på Birkegården, hvilket stiller nogle krav til dyrene. Det er meget vigtigt, at dyrene er så nøjsomme og modstandsdygtige som muligt, da Daniel har fuldtidsarbejde og jeg er fuldtidsstuderende. Dyrene skal så vidt muligt kunne gå ude hele året og være nemme at hegne inde.
Valget faldt på de Ungarnske Uldgrise, da de er nøjsomme (vi skal lige frem passe på, at de ikke bliver for fede), de kan gå ude hele året og de har en størrelse, der er til at håndtere når de skal slagtes.
Vi blev meget begejstret for disse dyr, de holdes nemt inde med to strømførende tråde og de er meget tillidsfulde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar